Den lille forskel

Damer kan ikke finde vej. Og mænd kan ikke spørge om vej. Mor er den bedste i verden. Men fatter ved bedst. Forvirret? Det er Filip også. Så han går straks i gang med at opklare sagen om det der med mænd og damer.

Filip M. Lund - mysteriet om Den lille forskel 

Forfatterens kommentar:
Længe leve mangfoldigheden

Måske er det, fordi jeg er vokset op med to brødre og altid har haft drengevenner, at jeg har det ligesom Filip, når jeg læser et dameblad: Jeg synes godt nok, at grænserne mellem kønnene bliver trukket hårdt op.
 
Men så er det jo herligt, at verdenen uden for de glittede sider byder på en mangfoldighed af kvinder med hår på brystet og mænd, der ligesom Karlo ikke er bange for at vise deres feminine sider. 

Omtale

Vibe Termansen, Weekendavisen
"Filip er en hårdkogt hemmelig detektiv, komplet med Stetsonhat og cottoncoat, men de ting, han efterforsker, er bløde og abstrakte, senest er det meningen med livet eller forskellen på mænd og kvinder.
 
Løsningen er selvfølgelig enkel og ligetil, men vi kommer vidt omkring undervejs, godt hjulpet på vej af tegninger og talebobler, der hjælper læselysten på vej.
 
Heller ikke her er der nogen kære mor ("Inden Børge Bæ kunne nå at grine dumt, lagde Lisa armene over kors. Børges arme. På Børges ryg."), og tak for det!
 
Kloge børn vil have kloge bøger, og ingen, hverken kloge eller dumme, voksne eller børn, gider læse om en so og en ko i en sø.
 
Småfolket bliver ikke skånet i de nye begynderlæsebøger, men det ville de også hade."
 
Bent Rasmussen, Skolebiblioteket
"Indtil nu er der udkommet seks herlige graphic novels/tegneserier i serien om Filip M. Lund."
 
""Den lille forskel" handler om kønsroller og fordomme kønnene imellem. Mor er den bedste i verden, men fatter ved bedst!"
 
"De seks bøger er originale, velskrevne, humoristiske, sjovt tegnet og pokkers godt skruet sammen. Der er spænding, der passer til alderstrinnet, og der er overskud, finurlighed og fortælleglæde."
 
"Karla von Bengtson tegner, så det er en lyst, og tekst og illustration er en flot integreret enhed. Det er bare så flot."
 
"Og så er der flere historier på vej. Elever i 2.-4. årgang kan godt begynde at glæde sig!"
 
Palles Gavebod
"Hemmelig detektiv Filip M. Lund er forvirret.
Han fatter simpelthen ikke hvorfor der skal være så stor forskel på mænd og damer."
 

Fakta
Titel: Den lille forskel
Forfatter: Ellen Holmboe
Illustrator: Karla von Bengtson
Sidetal: 56
Lix: 11
Målgruppe: 8 år og op
 
Vejledende priser
Pbog: 150 kr.
Ebog: 49 kr.
 
Se bog.nu for aktuelle priser. 
 
 
 
 
 
 
Forlaget Løse Ænder - Hedebygade 3, 5. - 1754 København V - CVR 32 13 75 04 - Tlf.: 30227597 - Seneste opdatering 6. september 2017