Forfulgt af uheld

Så er der Hansi for fulde gardiner!

Spænd sikkerhedselen, for der bliver bogstavelig talt fart over feltet i fjerde bog om Hansi Hønegal.

Da den hårdkogte snushane finder en diamant i en romkugle, bliver det begyndelsen til en lang række mystiske ulykker. Hansi indser snart, at ikke bare er uheldet ude. Det er ude efter ham!
 
 
Miver har vanen tro illustreret med penslen i bund.

Omtale

"Igen en sjov og underholdende historie med en velkomponeret handling, sjove indfald og hårdkogte replikker. Miwers illustrationer i mørk og humoristisk streg understreger stemningen."
 
"Anbefales til både folke- og skolebiblioteket."
Lars Larsen, Lektør
 
 
"Det er igen, igen, igen… en historie med humor, action og masser af handling. Med stort sprogligt og finurligt overskud lader Henrik Einspor sin detektiv, Hansi Hønegal, bevæge sig rundt i diverse miljøer, væddeløbsmiljøet, det kirkelige miljø, m.m. Det er absolut strålende løjer, som Einspor øjensynligt nyder at skrive.
 
Illustrator Miwer supplerer for fornemste vis teksten."
Bent Rasmussen, Læringscentret
 
"Bogen har gode tegninger, og er ikke så lang, så du kan læse bogen over to aftener. Den er nemlig oplagt at læse, når det først er blevet mørkt. Hvis du ikke kan tåle at høre om døde mennesker, så kan denne bog dog ikke anbefales. Den er nemlig “gyselig” og meget spændende. Og så er den morsom og fyldt med humor."
Tue Andersen Jacobsen, børneanmelder på bogblogger.dk
 
"I fjerde bog om detektiven Hansi Hønegal og hans trofaste ugle-assistent er der fart over feltet. En uheldsdiamant skal skaffes frem i lyset. Inden Hansi ser sig om er han i fuld gang med at køre om kap med dødskøreren El Diablo."
Palles Gavebod
 
Forlaget Løse Ænder - Hedebygade 3, 5. - 1754 København V - CVR 32 13 75 04 - Tlf.: 30227597 - Seneste opdatering 6. september 2017