Mord i ketchupfabrikken

"Var det ikke Ketchupkongen, som huggede din dame?" spurgte Ugly.
  "Han huggede hende ikke," sagde jeg. "Hun skred selv. Græsset var grønnere på den anden side af hegnet."
  "Hvilket hegn?"
  "Hegnet omkring ketchupfabrikken."
  "Det må have været meget grønt, det græs."
  "Samme farve som pengesedler," nikkede jeg bistert. "Og hvorfor skulle det gøre mig til morder?"
 
Detektiven Hansi Hønegal havner selv i politiets søgelys, da han efterforsker mordet på byens ketchupkonge.
 
Mord i ketchupfabrikken er første bind i serien om den hårdkogte snushane, Hansi Hønegal. Historierne kan læses uafhængigt af hinanden.
 

Omtale

Palles Gavebod
"Historien er både sjov og spændende på den mest sorte måde."
 
Lektør
"Den lidt undergrundsagtige stemning er nærmest "Dan Turell'sk."
 
"Tema og indhold rammer plet i forhold til målgruppen. En oplagt historie til både børne- og skolebiblioteket." 
 
Bent Rasmussen, Skolebiblioteket
"Mord i ketchupfabrikken rummet et væld af skægge og pudsige episoder og sproglige vendinger, der kalder på smilet."

"Det er en fornøjelse at læse [Einspors] mange skøre påfund. Jeg tør vædde med, han sidder og klukker, når han finder en sjov vending, et skørt ord, etc."

"Fin start på den nye serie!"

Læs hele anmeldelsen på skolebibliotekarer.dk


Lektør: Rikke Skram-Skuldbøl
"Ny letlæsningsbog fra en populær forfatter."

"Bogen indeholder en for målgruppen tilpas mængde tekst, som formidles i et frisk sprog. Den lidt undergrundsagtige stemning er nærmest "Dan Turell'sk."

"Fans af [forfatterens andre bøger] vil også efterspørge Hansi Hønegal."

"En sjov og tempofyldt historie, som er hurtigt læst og giver appetit på mere. Tema og indhold rammer plet i forhold til målgruppen. En oplagt historie til både børne- og skolebiblioteket."
Forlaget Løse Ænder - Hedebygade 3, 5. - 1754 København V - CVR 32 13 75 04 - Tlf.: 30227597 - Seneste opdatering 6. september 2017