Bølgen

Naturkatastrofer optager både børn og voksne. Måske fordi katastrofer konfronterer os med, hvor små vi er, og hvor stor en rolle tilfældet kan spille i vores liv.
 
Med afsæt i tsunamien, der ramte den jyske vestkyst den 5. juni 1858, har Henrik Einspor skrevet en medrivende historie om de to søskende, Jens og Helga, der gik tur langs stranden og kom hjem - forandrede.
 
Som altid i Løse Ænders røde serie er lixen ultralav, men historien fuldt på højde med børn på mellemtrinnets forventninger.
 
Som Kent Poulsen skriver i Børn & Bøger:
 
"Henrik Einspor får det skildret så smukt og utrolig intenst, at det er en fornøjelse at læse. ... En flot læseoplevelse, hvor livet i 1800-tallet står stærkt skildret ... Det her er, når noget 'ganske liden' er smukt og stort. Fornemt!"
 
Omslaget er mesterligt malet (akryl på lærred) af Anna Laurine Kornum.
 
Bølgen
 
Forlaget Løse Ænder - Hedebygade 3, 5. - 1754 København V - CVR 32 13 75 04 - Tlf.: 30227597 - Seneste opdatering 21. april 2018