I form i en fart - en sag for Filip M. Lund 
 
Meningen med livet 
Den lille forskel - en sag for Filip M. Lund 
En mand til Mona 
Helt til hest 
Heksens hus 
Skør i bolden 
 

Filip M. Lund

- hemmelig detektiv

Filip M. Lund er en dreng på 10 år, der undrer sig over verden. Og når der er noget, han ikke forstår, går han i gang med at opklare sagen - som hemmelig detektiv.

Letlæsning om livets store spørgsmål

  • Hvorfor er drenge så vilde med fodbold?
  • Hvorfor er folk så bange for byens forladte heksehus?
  • Hvorfor er piger så vilde med heste?
  • Hvorfor har hans mor, øh labre assistent, ikke nogen mand?
  • Hvad er meningen med livet? 
  • Hvad er det der med den lille forskel?
  • Hvorfor går alle amok i motion efter nytår?
  • Hvem er Filips far?
  • Hvorfor er så mange kede af det i julen, der ellers skulle være hjerternes fest?
  • Hvorfor er piger så vilde med boy bands?

Næsten en graphic novel

I tæt samarbejde med animationsinstruktøren Karla von Bengtson har forfatteren Ellen Holmboe udviklet en særlig stil til Filips finurlige univers. Siderne er rigt illustreret i film-noir-stil og har masser af talebobler, meddigtning og dramatisk bladring. 
 
Karla har eksperimenteret sig frem til en sort/hvid streg med enkelte indslag af farve. Alt er tegnet på gammeldags facon: med tusch, pen og pensel på lysbord, og hun har virkelig givet den gas. 
 
Forsiderne er en hyldest til gamle filmplakater - og western-seriebøger. På opslagene er tekst og illustration arbejdet igennem, indtil de går op i en højere enhed. Resultatet er en stribe letlæsningsbøger, der ikke ligner noget andet. Fod på det

Omtale

"Læs let når det er bedst!
[Min søn på 8 år] blev med det samme grebet af humoren, tegningerne og ikke mindst fortællingerne i Ellens bøger. Det er virkelig læs let med kvalitetsindhold, hvilket ikke altid er lige nemt at finde, skulle jeg hilse og sige. Så dette er en anbefaling fra både ham og mig."

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, danskredaktør på Clio Online
 
Læs hele anmeldelsen på Fra hoved til pen
 
"Rigtig god og velskrevet detektivroman, som de øvrige i serien ... Oplagt anskaffelse til børnebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre." Lektør

"For mig er En rigtig far-mand en af de allerbedste Filip-bøger, og det siger ikke så lidt." Emil Blichfeldt, Weekendavisen

"Det er en sand fornøjelse at læse Ellen Holmboes historier om Filip M. Lund, og det er en herlig tone, hun og illustratoren har fundet frem til. Jeg er så ”barnlig”, at jeg oprigtigt glæder mig til at læse, hvad de to har fundet på i de to næste bøger om Filip Marlowe Lund."
Bent Rasmussen, Skolebiblioteket

"... rigtig godt skrevet ... og med en ordentlig handling ... humor og et plot og en spændingskurve og al den slags, der gør noget værd at læse."
Julie Arndrup, thejulesrules.dk

"Det er ikke til at forstå, at der nu er 14 bøger om detektiven Filip M. Lund." Palles Gavebod

"I form i en fart burde ligge i sofahjørnet i enhver SFO og i frilæsningskassen i enhver klasse." Bjarne W. Andresen, JAGOO

"Filip-bøgerne er den slags bøger, der sætter tanker i gang, så det handler ikke om at få en sandhed serveret, men om at tænke selv og stille spørgsmål. Jeg er fan!"
Emil Blichfeldt, Weekendavisen

"Ellen Holmboe har rigtig godt fat i serien ... I form i en fart er velskrevet, lun, sjovt tegnet og godt skruet sammen." Skolebiblioteket

"En original og velskrevet letlæsningskrimi med et strejf af filosofi. Bogen vil blive lige så populær som de seks øvrige i serien." Lektør

" ... fantastiske illustrationer ..." Lektør

"Filip M. Lund er ikke det største brød i brødkurven og det bliver han mindet voldsomt om da den pige han er vild med begynder at kigge efter en dreng med kæmpe muskler." Palles Gavebod

"Denne gang kaster detektiven sig ud i mysteriet om slankekure, og Filip M. Lund afprøver alle metoderne på sin egen krop." Ordet fanger

"Filip er hårdkogt hemmelig detektiv, ... men de ting, han efterforsker er bløde og abstrakte ... her er ikke nogen kære mor, og tak for det!"
Vibe Termansen, Weekendavisen

"De seks bøger er originale, velskrevne, humoristiske, sjovt tegnet og pokkers godt skruet sammen. Der er spænding, der passer til alderstrinnet, og der er overskud, finurlighed og fortælleglæde.

Karla von Bengtson tegner, så det er en lyst, og tekst og illustration er en flot integreret enhed. Det er bare så flot." Bent Rasmussen, Skolebiblioteket

"Hemmelig detektiv Filip M. Lund forsøger at finde meningen med livet - en kæmpe sag, der ender med at blive meget, meget farlig." Palles Gavebod

"Sjove og underfundige bøger ..." Lektør

"Bogen om Filip har en skør humor, der minder om Kim Fupz Aakesons fortællinger – men Filip er helt sin egen ... Bøgerne er i samme liga som gode tegneserier." Emil Blichfeldt, Weekendavisen

"Tænksom letlæsning."
Merete Ahner, Folkeskolen

"Jeg er vild med den atmosfære, som Ellen Holmboe har skabt i disse kloge letlæsingsbøger. Gammeldags og ultramoderne på en gang.

Sammen med Karla von Bengtsons flotte illustrationer er det lækkert på alle måder. Disse bøger skal nok være med til at skabe læselyst!"
Rikke Dyrhave Nissen, Æseløre.dk

"Humor og spænding går hånd i hånd i denne sublime letlæsningsbog ... en serie helt for sig selv." Lektør

Det er usædvanligt, det er opfindsomt, det er virkelig skægt. Faktisk er det længe siden, at denne garvede lektør har grinet så godt over en letlæsningsbog - hvis det overhovedet er sket før."

"Lektøren her er begejstret. Holmboe og von Bengtsons herlige detektivfortælling oser af overskud, atmosfære og fortælleglæde. Lidt anderledes - lidt mere skør - og meget bedre fortalt end den gennemsnitlige letlæsningsbog." Lektør
 

Filip-logo

Filip M. Lund er med på IBBY's liste "Ten Outstanding Danish Children's Books Since 2012" Se listen
 
Filip M. Lund-serien

- Hvad fan er du? (2015)
- Smerternes fest (2015)
- En rigtig far-mand (2014)
- I form i en fart (2014)
- Meningen med livet (2013)
- Den lille forskel (2013)
- En mand til Mona (2013)
- Helt til hest (2013)
- Heksens hus (2012)
- Skør i bolden (2012)

(Tidligere er der udkommet seks titler på Gyldendal Dingo)

Fakta

Forfatter: Ellen Holmboe
Illustrator: Karla von Bengtson
Layout: Mette Schou / gipsy graphics
Målgruppe: 8 år og op
Lix: mellem 8 og 11
Genre: Detektivhistorier med et humoristisk, filosofisk twist

Til serien fås et omfattende gratis undervisningsmateriale

Du kan også arbejde med bøgerne på læreplatformen Clio Online

 

Læs mere om forfatteren på www.ellenholmboe.dk

 

 

 

 

 

 
 

 

 

Forlaget Løse Ænder - Hedebygade 3, 5. - 1754 København V - CVR 32 13 75 04 - Tlf.: 30227597 - Seneste opdatering 2. april 2024